Østergård er en gammel Læsø gård med en lang og spændende historie, som i 2008 blev samlet i et lille værk af Frede Bak. Bak er særdeles velbevandret i Læsøs historie og deler gerne ud af sin viden på sommerens "vandreture med Frede Bak".

 

Han fortæller:

"I 1802 skrev birkedommer Bing (se note 1) følgende om Østergård: "Nr. 61. Byrum sogn, 3. lægd, 1- 5 - 2 - 0.

Meget god gård og vel bygget. Har nu i nogle år været beboet af to familier. Er ej assureret."

I en fodnote er oplyst:

"I året 1801 købte Niels Andersen denne gård og gjorde straks stor forandring og indretning såvel i henseende til ind- som udhusene, han har ladet hele indmarken indhegne med suffisante jorddiger og lod den 27. november 1801 husene taxere til assurance for 1290 rdl. Han har tillige anlagt en stor urtehave, som skal indehegnes med jorddige. Gården kaldes nu Østergaard."

Hvad der skal lægges i ordet "nu" er en gåde. Trap Danmark bringer i udgaven fra 1924 en oversigt over gårde i Byrum sogn. Her læses: "Østergaard (1446 Østgaarden)", hvilket betyder, at gården eksisterede i 1446.

At Østergård virkelig er gammel, kan også udledes af en anden kilde. I 1806 skrev Bing: "-- ligeså har commissionair Andersen på hans gård Østergaard -- ved at opbygge en del fag udhuse, af mangel på tang, ladet 5 fag tække med tagstene. De give derved bevis på, at tagstene kunnne bruges såvel på Læsø som på fast land. uden at befrygte de mere skulle ligge usikre for blæst, hvilket forhen har været beboernes tanker."

("De" bruges, fordi der forud er fortalt, at også strandingskommisionær Lindgaard har brugt tagsten på en beboelsesbygning.)

Netop det, at det var nødvendigt at udskifte et tag, fortæller med al ønskelig tydelighed, at Østergård er en gammel gård. Alle tage på Læsø var dengang tænget med tang, og et tangtag kan holde i mere end 200 år, så det har afgjort været en gammel bygning, der her fik nyt tag. Og når der nu var mangel på tang, så måtte man altså ty til tegl. I øvrigt forekommer det lidt besynderligt med denne mistro til teglstenenes anvendelighed. De to kirker på Læsø havde jo alle dage haft tegltag - og havde overlevet. Ganske vist var en tredje kirke, Hals Kirke forsvundet, men det var ikke blæstens skyld - ja, måske indirekte - sandflugt. Tegltaget har ikke været nogen billig løsning. Tagstenene er importeret fra et af teglværkerne omkring Sæby. Andersens økonomi har imidlertid nok kunnet holde til det. Han sad godt i det. Det må vi bl.a. slutte os til ud fra Bings oplysninger om:

"Ejendommen nr 58, Byrum sogn, 3. lægd, 1 - 0 - 0 - 1½. Er en god gård i henseende til ager og eng, men husene gamle. År 1801 blev våningshusene på denne gård, som nu kaldes Nyegaard, af nye opbyggede, meget smukt og bekvemt indrettede. Beboes af chirurgus Raupack, men tilhører Niels Andersen, som tillige ejer nr. 61 (Østergaard). Gårdens huse er assureret den 17. november 1801 for 1.380 rdl. Her er anlagt en temmelig stor have til urter, indhegnet med jorddiger."

Niels Andersen har været en betydende mand i Læsø-samfundet. Han var strandingskommissionær, og så ejede han to gode gårde, hvoraf Østergaard var den største.

Bing beskriver ialt 53 ejendomme på Læsø, og af dem er Østergård den med det største hartkorn - kun landfogdens tjenestebolig, Klitgaard, var på flere hartkorn.

 

Fortsættes - når tiden er til det!