KørevejledningFra færgen følges hovedvejen gennem Vesterø til Byrum. Fortsæt ad hovedvejen gennem Byrum mod Østerby. Ca 1 km efter byskiltet drejes til højre ad Museumsvej. Østergård ligger nu ret fremme - der er skilt ved Museumsvej og lys langs indkørslen, så der kan findes vej, når de lyse nætter er slut.
Hvis ikke andet er aftalt er B&B værelserne til disposition på ankomstdagen fra kl 14 og skal forlades på afrejsedagen omkring kl 10.30. Og ja, vi ved godt, at mange kommer med færgen kl 13 og gerne vil ind, men giv tid, rengøringen klares af en enmandshær, og de mange for tidlige ankomster tager af den tid, der ellers skulle bruges til skrubningen.
Alle får, efter at have reserveret, en skriftlig bekræftelse, og heraf fremgår, hvornår der skal betales depositum og hvor meget.
Bemærk, at vi ikke tager udenlandske kort - kun dansk visa/dankort.
Som nævnt på forsiden kan man ikke medbringe hverken hund eller kat eller andre smådyr. Alle gæster her stifter bekendtskab med vores let overvægtige springer spaniel Magnus - de fleste allerede ved ankomsten. Hans velkomst er støjende, men absolut harmløs.